smilingcopenhagen.dkSmilingDanmark
Visit København Stor København
Vælg en region i menuen øverst til venstre

København / Copenhagen er centrum for en meget en stor del af Danmarks befolkning. Hele hovedstadsområdet (inkl.. Køge og Roskilde) bebos af 1,8 millioner mennesker - knap en tredjedel af landets befolkning.

Københavns Kommune er derimod forbavsende lille. København har omkring en halv million indbyggere og er dermed ikke engang dobbelt så stor som landets næststørste by - Århus.

Da København blev grundlagt af Absalon i 1167 lå den ganske praktisk midt i landet. Men store dele af det det daværende Danmark ligger i dag i Sverige. Selv om mange københavnere i disse år flytter til Sverige, ændrer det ikke på, at Danmarks hovedstad ligger upraktisk placeret i det yderste højre hjørne af Danmark.

Som kulturelt og erhvervsmæssigt centrum står København dog stærkere end nogensinde. Byen tiltrækker mennesker fra hele Danmark, og ofte siges det, at København er den by, hvor flest jyder bor.


Seværdigheder København

Attraktioner og Seværdigheder i København

Indre by. Det historiske, geografiske og politiske hjerte af København. I dette områdefinder du Rådhuspladsen, Strøget, Christiansborg, Nyhavn, Amalienborg m.m. - Du kan nå City Centrum med  alle Metro linier. Alle S-tog linier undtaget F. Masser af busser omkring Rådhuspladsen. Vesterbro - Tidligere et arbejderkvarter som i dag fremstår som én af de mest hotte bydele med teatre, restauranter, caféer, barer, natklubber og forretninger. Hotel område omkring hovedbanegården. - I dette områdefinder du:  Hovedbanegården, Istedgade, Tycho Brahe Planetarium, Ny Carlsberg Glyptotek m.m. Frederiksberg - beboelseskvarter med et mix af villaer og charmerende ejendomme tæt på parker og grønne områder. Endvidere mange gode forretninger og teatre. - I dette område finder du: - Frederiksberg Have, København Zoo, Royal Copenhagen fabrik/outlet, Frederiksberg slot, Forum m.m. Nørrebro - Den multikulturelle bydel i København med mange små design butikker og spændende etniske restauranter. - I dette område finder du: - Søerne, Assistens Kirkegård (H.C. Andersen m.fl.), Sankt Hans Torv, masser af gode restauranter fra hele verden, hippe typer m.m. Østerbro - Sammenlignet med mange andre bydele i København er Østerbro den familievenlige/pæne del af byen og generelt et meget roligt område. her finder du: Den lille Havfrue, søerne, Parken stadion, Fælledparken, Kastellet m.m. Christianshavn - Kunstig ø grundlagt i begyndelsen af det 17. århundrede med inspiration fra de hollandske kanal byer. I dag er det en livlig del af København med en boheme atmosfære omkring de gamle og charmerende bygninger. I dette område finder du: Kanalerne, Christiania, Vor Frelsers Kirke, Operahuset, Restaurant Noma m.m. Islands Brygge - Afslappet og cool bydel ved Langebro med masser af liv på havnefronten, især i sommermånederne. I dette område finder du: Havneparken, havnebadet. I sommermånederne fungerer havnefronten som et strand område med masser af kulturelle og sportslige aktiviteter. Amager - På Amager finder du en blanding af typiske arbejderklasse områder, villa områder, store strandvillaer og ny moderne arkitektur omkring Ørestad. - Highlights: Amager Standpark, Amager Fælled, DR Koncerthuset, Københavns Lufthavn m.m.

Københavns bydele
Klik med musen på kortet, og find den bydel du vil vide mere om

København er hovedstaden i Nordeuropa og Skandinaviens mest fantastiske by og centrum for den mest dynamiske region i Europa, Øresundsregionen. Byen er en af Europas ældste hovedstæder og - monarkiet i Danmark er det ældste i verden!

Oplev det, Oplev ånden i den ungdommelige dynamik der sprudler i København, spejlet i væggene i Black Diamond, men vær også opmærksom på alle de historiske arkitektoniske perler såsom Amalienborg, 

København er så sprængfyldt med spændende attraktioner, vi kan ikke nævne dem alle her, men klik med musen på kortet for at lære mere om det specifikke område.

 Alternativt kan du også finde specifikke attraktioner og seværdigheder i København her, eller se hvad sker i København nu, eller søg efter en bestemt virksomhed eller forretning - butikker eller restauranter i København

Amalienborg Slot København

Et kongeligt hjem
Amalienborg blev bygget i 1700-tallet og er i dag betragtet som en af de mest imponerende rokoko-bygninger i Danmark.

Slottet består af fire identiske bygninger - Christian VII’s Palads, også kendt som Moltke’s Palads, Christian VIII’s Palads, også kendt som Levetzau’s Palads, Frederik VIII’s Palads/Brockdorff’s Palads og Christian IX’s Palads eller Schack’s Palads - det er i denne bygning, at Dronningen bor. Når flaget er hejst betyder det, at hun er hjemme.

Amalienborg slot København Danmark

Åbent for offentligheden
Turister og andre interesserede kan besøge flere steder: Christian VIII's palads, der til dels er et museum over den royale Glücksburg familie, og Christian VII's palads, hvor Dronningen tager imod gæster og officielle repræsentanter.
I midten af slotspladsen er der rejst en statue af Kong Frederik V fra 1771.

Den Kongelige Livgarde
Amalienborg er også kendt for Den Kongelige Livgarde. Hver dag kan man opleve gardernes vagtskifte. Klokken 11.30 går de fra Rosenborg Slot og marcherer gennem Københavns gader for at ende ved Amelienborg, hvor vagtskiftet finder sted klokken 12.

 

Christiansborg Slot København

Christiansborg slot København Danmark

Christiansborg Slot på den lille ø Slotsholmen rummer både Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Desuden står dele af slottet til rådighed for Kongehuset.

De Kongelige Repræsentationslokaler omfatter blandt andet Tårnsalen og den ovale Tronsal, hvor udenlandske ambassadører modtages af Dronningen.
Fra Tronsalen er der udgang til balkonen, hvorfra proklameringen af de danske monarker finder sted.

Unikke gobeliner
Riddersalen er det største og mest fornemme rum. Her hænger Dronningens gobeliner, der i anledningen af Dronningens 50 års fødselsdag blev bestilt i Paris som en gave fra dansk erhvervsliv.

Billedkunstneren Bjørn Nørgaard malede de kartoner, som gobelinerne er vævet ud fra. Billedtæpperne er farverige og detaljerede beskrivelser af Danmarks historie gennem 1000 år.

Statsministeren benytter sig også af de kongelige repræsentationslokaler - særligt i forbindelse med statsbesøg. Ved disse arrangementer benyttes især Alexandersalen som ramme om de officielle middage.

Med billet til De Kongelige Repræsentationslokaler kan man uden yderligere betaling deltage i omvisninger.

Prins Jørgens Gård
København
www.christiansborgslot.dk
sesmail@ses.dk
Tlf.: 3392 6492

Åbningstider
Fra 01. maj. 2011
Til 30. sep. 2011

 

Den lille Havfrue Langelinie København

Hans Christian Andersen, The Little Mermaid Copenhagen Denmark - Den lille havfrue København

I 1909 så brygger Carl Jacobsen balletten 'Den lille Havfrue' af Hans Beck og Fini Henriques, der var baseret på H. C. Andersens eventyr af samme navn.

Dybt betaget af denne forestilling bad Bryggeren billedhuggeren Edvard Eriksen (1876-1958) om at skabe en statue af den smukke havfrue.

Edvard Eriksen gik straks i gang med sin kone Eline som model.
Bronzestatuen blev afsløret på Langelinie 23. august 1913 som en gave fra brygger Jacobsen til byen København.

Udsat for lidt af hvert
Men statuen har ikke fået lov til at stå i fred. Den 25. april 1964 fik hun skåret hovedet af som en del af en kunstnerisk provokation. Hun blev dog genopstillet med sit nye hoved allerede den 2. juni 1964.

Den 21. juli 1984 savede to andre personer havfruens højre arm af, men leverede den tilbage næste dag. Siden er hun flere gange blevet overhældt med maling, som led i forskellige happenings.

Den 23. august er Den lille Havfrues fødselsdag. Dagen fejres fra klokken 16 med svømmepiger (een for hvert år hun fylder) der giver opvisning i formations-svømning i vandet lige ved statuen. Balloner, musik og taler er med til hylde statuen, der er blevet Københavns og hele Danmarks vartegn.

Langelinie, Den lille Havfrue
København
www.mermaidsculpture.dk

Åbningstider
Fra 01. jan.
Til 31. dec.

Besøg også H. C. Andersen museum

DFDS Canal Tours

Kanal rundfart København

En tur med en kanalbåd er en god måde at opleve København på. Turene tager ca. 1 time, og der er en guide med, der fortæller, hvad man ser på vejen. Turene guides på dansk og engelsk, desuden et tredje sprog, der varierer mellem tysk, italiensk, fransk og spansk.

Blandt de ting, man ser undervejs, kan nævnes: Operaen, Amalienborg Slot, Christianborg Slot, Den Sorte Diamant og Den Lille Havfrue.

Som noget nyt er der stop ved den Lille Havfrue og Christianshavns Torv.

Nu kan du også tage på kanalrundfart med god samvittighed. DFDS Canaltours har nemlig i samarbejde med Københavns Havn valgt at sætte særligt fokus på klima og miljø dels ved at sænke farten på bådene dels ved at udskifte motorene til mere miljøvnlige.

Gammel Strand 32
København
www.canaltours.com
CanalTours@CanalTours.dk
Tlf.: 3296 3000

Åbningstider
Fra 01. jan.
Til 31. dec.

 

Visit Christianshavn

Christianshavn  København

Smalle brostensbelagte gader, Michelin-restauranter og hyggelige cafeer langs kanalen. På den anden side af Knippelsbro ligger Christianshavn, hvor man kan finde det hele.

Christianshavn er et eftertragtede sted at bo, og det er let at se hvorfor. Det er tæt på centrum, her er masser af restauranter og barer og så er her en helt unik atmosfære.

Nyd en kold øl langs kanalen, indtag middagen på Verdens Bedste Restaurant: Noma, eller få en oplevelse ud over det sædvanlige i Operaen. Og glem ikke at besøge fristaden Christiania, der også ligger på Christianshavn.

Læs meget mere om Christianshavn

Visit Nyhavn

Nyhavn Copenhagen / København Denmark

Byens sprudlende gamle havn
Den Nye Havn fra 1673 startede som en travl erhvervshavn. Skibe fra hele verden lagde til kaj her, og livet i havnen var præget af sømænd, værtshuse, glædespiger og fest. Den Nye Havn blev til Nyhavn, og de skønne, gamle og skæve huse, som før husede købmænd, er nu smukt renoverede og fyldt med hyggelige restauranter og barer.

Bredt spektrum af udendørsserveringer
Om sommeren rykkes bordene ud på kajens solside, så frokosten eller middagen kan nydes med udsigt til de vuggende træskibe. Mange københavnere foretrækker i stedet at sætte sig på bolværket med en øl nede fra købmanden.

H.C. Andersens Nyhavn
Nyhavn nr. 9 stammer fra 1681 og er havnens ældste hus. Det har ikke gennemgået nogen om- eller tilbygninger siden. De maleriske huse har gennem årene været hjem for adskillige af ballettens, malerkunstens og digterkunstens mestre. H.C. Andersen boede 5 år i nr. 20, det var her, han
skrev ’Fyrtøjet’, ’Lille Claus og store Claus’ og ’Prinsessen på Ærten’. Senere boede han 16 år i nr. 67 og 2 år i nr. 18.

 

Nordatlantiske byvandringer

Nordatlantiske byvandringer København

Nordatlantiske byvandringer tilbyder guidede ture i den nordlige del af Christianshavn, Bjørnsholm.

Byvandringen gennem Bjørnsholm vil byde på arkitektoniske og historiske oplevelser og fortællinger som er knyttet til historien om Danmarks relationer til Grønland og Nordatlanten.

Byvandringen vil også byde deltagerne med ind i et af de gamle pakhuse, der ligger på Den Grønlandske Handels Plads. Her har Den Kongelige Grønlandske Handel drevet sin forretning i næsten 200 år.  - Huser i dag kulturhuset Nordatlantens Brygge

Begge guider er uddannet fra Eskimologi og Arktiske Studier ved Københavns Universitet. Fra 1. januar 2011 er det muligt at reservere en tur i weekenden og på hverdage.

For yderligere information:
www.nordoskop.dk
E-mail: nordoskop@gmail.com
Telefon: 20 87 22 59

Visit Christiania

Christiania København Denmark

Christiania, som er en hippiefristad midt i storbyen, er uden tvivl én af Danmarks største turistattraktioner.

Det kontroversielle område er elsket af mange, men har været omdrejningspunkt for heftig debat på grund af beboernes frisindede forhold til hash og deres til tider anarkistiske holdninger.

Mange vil mene, at staden har set bedre dage før normaliseringsindsatsens tog sin begyndelse i 2004, men området er stadig et befriende frisk pust fra Københavns ellers så pæne byrum.

Et lille stykke af 70'erne
Christianias historie strækker sig helt tilbage til 1971, hvor en gruppe slumstormere klippede hul i hegnet til Bådsmandstræde Kaserne. Hurtigt blev friststaden kendt for Pusher Street, som nu er en saga blot.

I dag bor mange af de oprindelige indbyggere stadig i den kollektivt styrede landsby, og området har da også en umiskendelig 70'er aura.

Der bor omkring 1000 mennesker fast på Christiania, og hvert år besøges fristaden af cirka en halv million gæster.

Tipier og bananhuse

Kreative selvbyggerhuse i alskens former og farver er strøet med gavmild hånd over hele området, og du kan finde flere økologiske spisesteder. Værksteder, gallerier og spillesteder byder inden for til alternative, kulturelle oplevelser og indkøbsmuligheder.

Fristaden er smukt beliggende langs voldene så en frisk gåtur i fristadens yderområder skal absolut ikke forbigås.

Selvom det ikke overskygger Christianias mange herligheder, er det vigtigt, at du er bevidst om, at området stadig kan være en smule råt, og at nogle vil finde det ubehageligt at gå rundt om aftenen.

Se Staden med guide
En rundvisning er en mulighed for at få indblik i den helt specielle kultur på Fristaden. Rundviserne har levet det meste af deres liv på Christiania, og hver især giver de et personligt indblik i det alternative samfund.

På turen kommer I forbi Gallopperiet, Bananhuset, Kvindesmedjen, badehuset, børneteateret og en række af de spændende selvbyggede huse, der gør et besøg på Christiania til en unik oplevelse.

Rundvisningerne foregår på dansk og engelsk hver dag kl 15 i perioden 26/6-31/8 (resten af året kun lørdag og søndag). Turen koster 40 kroner kontant per person.

 

Christians Kirke

Christians Kirke København

Christians Kirke er opbygget næsten som et teater med pulpiturer fra gulv til loft på de tre sider og alter, prædikestol og orgel anbragt over hinanden.

Kirkens arkitekt var Nicolai Eigtved, der også tegnede blandt andet Amalienborg og det første Kgl. Teater.

Kirken benyttes ofte til koncerter og foredrag. I 2000 talte Dalai Lama her, ligesom kunstnere som Etta Cameron, Sven Bertil Taube og Niels Henning Ørsted Pedersen har spillet her.

 

Den kongelige Opera

Den kongelige Opera København Danmark

Bygningen er med sine 41.000 m2 en rummelig sag. Der er mere end 1000 rum, fra den store sal, hvor der er plads til 1400 mennesker, til den lille eksperimentalscene med plads til 200. Huset er beklædt med sydtysk gul Jura limsten, og i foyeren er der Siciliansk Perlatino marmor. Loftet i den store sal er dækket med 105.000 ark bladguld svarende til 1, 5 kilo guld af 24 karat.

Operaen er en gave til det danske folk fra A. P. Møller og Hustru Chastine Møllers Fond til Almene Formaal. Huset er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Henning Larsen, og flere danske kunstnere har bidraget til husets udsmykning. Per Kirkeby har bl.a. skabt fire bronzerelieffer, mens Olafur Eliasson har tegnet de tre store lysskulpturer i den store foyer.

Billetter til Operaens forestillinger kan købes i Det Kongelige Teaters billetcenter på Kongens Nytorv, i Operaens billetkontor 2 timer før en forestilling eller i Tivolis Billetcenter, Vesterbrogade 3.

Læs meget mere om Den Kongelige Opera København

Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke København

Lige siden tårnets indvielse i 1752 har det været yderst populært at gå de 400 trin op til toppen, hvor Frelsermanden på sin globus skuer sejrssikkert udover Dronningens København.

Lige nu står tårnet så flot, som det ikke har gjort længe, fordi man har brugt seks år på at restaurere det, og det blev i 2007 kåret af københavnerne som byens bedste udsigtspunkt

På årsbasis tager over 60.000 gæster turen op ad de mange trin, for at se København fra 90 meters højde. De sidste 150 trin løber på ydersiden af tårnet, så turen er absolut ikke for folk med højdeskræk.

Tårnet er lukket 1. november til 1. april.

Skt. Annæ Gade 29
København
www.vorfrelserskirke.dk
info@vorfrelserskirke.dk
Tlf.: 3254 6883

 

Rundetaarn

Rundetårn København

Christian IV og Tycho Brahe
Rundetaarn er Europas ældste fungerende observatorium, og her er blevet kigget stjerner lige siden 1642. Da Christian IV byggede Rundetaarn var Danmark et kendt land i astronomernes verden takket være astronomen Tycho Brahe. Da Tycho Brahe døde i 1601, ville Christian IV videreføre Brahes forskning med et universitetsobservatorium, og det førte til opførelsen af Rundetaarn.

I dag er det længe siden videnskabsmændene forlod den store stjernekikkert, men observatoriet bliver flittigt brugt af amatørastronomer og tårnets mange gæster.

Ad sneglegangen op over byens tage
Rundt om observatoriet løber en udendørs platform med udsigt over Københavns latinerkvarter. Vejen til toppen går via den hvilkalkede sneglegang, der er 268,5 meter lang i yderbanen og kun 85,5 m inde ved tårnets kerne. Denne finurlige gang fører også til den gamle bibliotekssal midt i tårnet, hvor hele universitetets bogsamling engang var samlet. I dag bruges salen til udstillinger, koncerter og særarrangementer.

Indgangsportalen
Portalen ved indgangen til Rundetaarn flankeres af to tavler med svulstige latinske tekster og hele indgangspartiet er desuden lidt skævt, fordi det oprindeligt var bygget ind i kirkegårdsmuren, der fulgte gadens forløb.

Købmagergade 52A
København
www.rundetaarn.dk
post@rundetaarn.dk
Tlf.: 3373 0373

Åbningstider
Fra 21. maj.
Til 20. sep.

Strøget

Strøget København Danmark

Københavns største indkøbsområde er centreret omkring Strøget i hjertet af byen. Strøget er verdens længste gågade med et væld af butikker, fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker.

Strækningen er 1,1 kilometer lang og går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Strøget er et kælenavn fra 1800-tallet og dækker over gaderne Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet og Østergade samt torvene Nytorv, Gammeltorv og Amagertorv.
Strækningen hed oprindelig Routen og blev først i 1962 og i årene efter omlagt til gågade.

Både shopping og seværdigheder
Strøget er mest berømt for shopping. Store internationale mærker som Prada, Max Mara, Louis Vuitton, Cerutti, Mulberry, Chanel, Marlboro, Karen Millen, Hermès og Boss er repræsenteret i den ende af Strøget, som vender op mod Kongens Nytorv.

Hvis dit budget er mere begrænset, kan du forsætte ad Strøget ned mod Rådhuspladsen, hvor du undervejs finder butikker som Hennes og Mauritz, Vero Moda, Bik Bok, Only, Vila, Deres og Bianco sko.

Strøget er dog ikke kun shopping. Kig op og ned ad sidegader en gang imellem under shoppingturen, og du vil se flere af Københavns smukke seværdigheder som for eksempel Helligåndskirken, der ofte holder bogudsalg, Vor Frue Kirke, hvor Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift, bag Gammeltorv, Domshuset, der huser Byretten, på Nytorv, Storkespringvandet på Amagertorv og Nikolaj Kirke tæt ved.

Fra Amagertorv kan du også se over kanalen til Christiansborg. Og så må du ikke glemme Rådhuspladsen med Københavns Rådhustårn og smukke Kongens Nytorv med Det Kongelige Teater og Nyhavn i den anden ende.

Og masser af underholdning

Strøget er også et populært tilholdssted for byens gøglere og gademusikanter. Især på Amagertorv kan du ofte se optræden med blandt andet akrobatik, trylleri og musik.

I den ende af Strøget, som støder op til Rådhuspladsen, bør du derimod tage dig i agt for plattenslagere, der tjener mange penge på såkaldte behændighedsspil, hvor forbigående bliver bedt om at finde en kugle under et af tre bægre.

Rosenborg Slot København

Rosenborg slot København Danmark

Det historiske slot midt i centrum
Rosenborg Slot ligger i centrum af København og huser nogle af Danmarks største kulturskatte. Det er her de danske kronjuvelerne og kronregalier bliver opbevaret.

Blandt de vigtigste attraktioner på Rosenborg er riddersalen med kroningstronen, der bevogtes af tre løver af sølv, og de tre skatkamre med kronerne og kronjuvelerne under slottet.

De Danske Kongers Kronologiske Samlinger
Rosenborg Slot blev bygget 1606-1634 af Christian IV som kongens lystslot uden for den lukkede by. Indtil 1720 blev slottet beboet af den kongelige familie, hvor hver konge skabte sine gemakker efter skiftende mode.

Siden 1838 har slottet med alt sit indbo fungeret som historisk museum, kaldet De Danske Kongers Kronologiske Samlinger. Museet har et søstermuseum på Amalienborg Slot, kaldet Amalienborgmuseet.

Adgang til Skatkammeret
I kælderen under slottet kan du i Skatkammeret se regalierne og Dronningens smykker samt Det Grønne Kabinet med genstande fra kongernes private samlinger.

I Det Tredie Skatkammer kan du se Rosenborgs enestående samlinger af skæringer i elfenben og rav.

I Riddersalen opbevares de berømte Rosenborgtapeter, der blev ophængt i 1693. De viser Christian V's sejre i den Skånske Krig 1675-1679.

Øster Voldgade 4A
København
www.rosenborgslot.dk
museum@dkks.dk
Tlf.: 3315 3286

Åbningstider
Fra 01. jun.
Til 31. aug.


We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.
DK DK